Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afloste modloshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevaegt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. hostede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevaelde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke laengere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og kobenhavneri. Sebastian Olden-Jorgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Kobenhavns Universitet, skildrer nogle af de mest skaebnesvangre krige, Danmark har oplevet - og folger både historien og myterne til dors.
Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afloste modloshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevaegt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. hostede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevaelde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke laengere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og kobenhavneri. Sebastian Olden-Jorgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Kobenhavns Universitet, skildrer nogle af de mest skaebnesvangre krige, Danmark har oplevet - og folger både historien og myterne til dors.